Nyheder

Arbejdspladserne er i gang med den gradvis genåbning efter Corona. Men hvad er værd at tænke over, når du som medarbejder begynder at møde fysisk ind på din arbejdsplads igen. I safu giver vi dig her seks bud på, hvordan du og dine kollegaer bedst kommer tilbage til ’hverdagen’ på kontoret.

Læs hvordan reglerne er i den nye Ferielov. Ferien står for døren før man aner og hvad er det nu lige med den der nye ferielov, og hvilke muligheder giver den dig? Hvor mange dage kan du egentlig råde over til din ferie? Den nye ferielov trådte i kraft den 1. september sidste år. Den vigtigste ændring i den er begrebet ’samtidighedsferie’. Det betyder, at du kan holde din ferie i det samme år, som du optjener feriedagene, hvor du tidligere først skulle opspare feriedagene i det foregående år. Konkret optjener du 2,08 feriedage pr. hele måned du er i arbejde – uanset om det er deltid eller fuld tid. Det svarer til 25 dages betalt ferie på et år.

Strategier, ændrede processer og ´mere fart på´. Arbejdsmarkedet er kendetegnet af et konstant stigende pres, hvor alt skal gå hurtigere. Corona kommer som et ufrivilligt bespænd, alligevel er det svært at forestille sig, at et mere fremkommeligt arbejdsmarked dukker frem på den anden side, medmindre nogen, du og jeg, gør noget aktivt for det. Et vigtigt spørgsmål at stille er om de mange forandringer og det stigende pres medvirker til en sund udvikling?

Coronakrisen har sat os tilbage til niveauet fra 1960’erne, når det gælder dårligt arbejdsmiljø – fordi de færreste private hjem er indrettet til kontorarbejde. Ondt i nakken eller i skulderne og ryggen, hovedpine og snurren i armene, ja det er ofte det mange døjer med, som konsekvens af uhensigtsmæssighederne ved at arbejde uden den rette indretning af arbejdspladsen i hjemmene.

Hvem har ansvaret for ulykker, som sker på arbejdspladsen? Det har arbejdsgiveren. En ny dom har slået fast, at når arbejdsgiveren arrangerer fester eller andre arrangementer som led i trivslen på arbejdspladsen, så gælder Arbejdsmiljøloven. For 3 år siden faldt en kvinde under en julefrokost og slog sit hoved i gulvet. Hun har siden lidt af slem hovedpine og været nødt til at skifte fag. Hun pådrog sig 10% mén og har derfor ret til en erstatning, som et engangsbeløb og sandsynligvis også for tab af erhvervsevne. I første omgang afviste Ankestyrelsen, at der var tale om en arbejdsskade. Styrelsen var af den opfattelse, at det hovedsagelig var personaleforeningen, som stod for arrangementet. Men Retten i Kolding havde en anden opfattelse. Under domsforhandlingen viste det sig, at ledelsen havde betalt størstedelen af udgifterne og at det hovedsagelig var ledelsen, som stod for arrangementet. Retten lagde til grund, at julefrokosten var i væsentlig interesse for arbejdspladsen og fastslog dermed at der var tale om en arbejdsulykke.